Riesenschnauzer / Himmelhunde / Gina Lollo von Ermada

Gina Lollo von Ermada

 
Gina er født d. 6. marts 2007 hos kennel Ermada i Tyskland.
 
Gina er en livsglad tæve med krudt i måsen, hun har temperament, selvtillid, masser af energi og hun elsker at løbe. Jo hurtiger jo bedre...
 
Hun trænes efter FCI's brugsprøveprogram af Lis-Linda. Træningen går som forventet og lover godt for fremtiden. Hun elsker at arbejde og har gode drifter og belastbarhed.
 
Gina er desuden en dejlig familiehund som kan omgås mennesker, hunde, katte samt andre dyr uden problemer. Hun har været med til hestestævner og forholder sig roligt og velafbalanceret i større forsamlinger selvom hun gerne vil være "PÅ".
 
Gina elsker at være midtpunkt og deltager aktivt i vores daglige gøremål. Hun er bedste ven med støvsugeren og synes det er uretfærdigt at hun ikke må være fører af den. Hun omdekorerer dagligt vores hjem og at hjælpe med sortering af vasketøjet er et stort HIT. At hun så samtidigt tror hun er en skødehund kan volde visse problemer.  
 
Du kan læse om kennel Ermada HER > > 
 
 
 
Lis-Linda Pedersen & Allan Nielsen | Tisted Holter 7, DK-9510 Arden  | Phone: + 45 6167 4955 | bolskovhus@gmail.com